Stiften 11/01/21 – Der er forskel på at være gået i stå og ikke at ville bevæge sig. Men for den, der ser på og ikke kender forhistorien, kan de to tilstande af ubevægelighed ligne hinanden til forveksling. På den måde kan den, der er kørt fast og som var på vej nye steder hen, blive slået i hartkorn med den, der nægter at flytte sig. Og den, som står stille, kan let blive forvekslet med en eventyrer i problemer.

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår man er hvad, men tanken er snublende nær, når man som nyslået midlertidigt medlem af Folketinget i disse dage må arbejde hjemme. Jeg føler mig nærmest hensat til David Lynch’ 1984-filmatisering af Frank Herberts bogserie ‘Dune’ (1964). I filmen kæmper det gode mod det onde om magten over en planet, hvor der findes store forekomster af det naturligt forekommende narkotikum ‘melange’. Stoffet bruges til at rejse i tid og rum eller ‘travelling without moving’, som det hedder i filmen; at rejse uden at bevæge sig. Lidt som at sidde på sit hjemmekontor på første sal i huset i Viby, mens man i virkeligheden sidder i Folketinget. Problemet er, at det til forvekslingen ligner det hjemmekontor, der indtil midten af november var base for kommunikationschefen i Børn og Unge, Aarhus Kommune. Travelling without moving. 

I filmen – som David Lynch i øvrigt gennem hele sin karriere kunstnerisk har forsøgt at flygte fra, men som jeg så i Kino i Thisted til dansk premiere og elskede hvert sekund af for dens bizarre og futuristiske udtryk (og for Stings birolle som sadistisk arving til ondskabens side) –  er der tale om en fiktiv rejse, men for mig er parallellen lige til. Set udefra, for den der ikke lytter til mødernes indhold, er der intet sket. En mand sidder på sit hjemmekontor og holder møder. Og mens rejsen i filmen foregår ved at ‘folde’ rummet, som var det et stykke papir for at træde ud på den anden side af papiret, foregår det i virkelighedens Viby ved, at det er andre mennesker end vanligt, der dukker op på skærmen. Så i denne tid dukker social- og indenrigsministeren op i stedet for rådmanden for Børn og Unge. 

I sidste uge handlede det for eksempel om udmøntningen af 500 mio. kr. til genstart af oplevelsesindustrien med fokus på socialt udsatte og ensomme. En enestående mulighed for at skabe nye forbindelser og partnerskaber, der rækker ud over den aktuelle situation og som samtidig kan sætte gang i hjulene i erhverv, hvor der det seneste år har været langt mellem snapsene. Jeg håber, at samtidig med, at socialt udsatte og ensomme får mulighed for nye fællesskaber i form af oplevelser med andre, får vi sat fokus på de udøvende kunstnere – f.eks. musikere – der har haft et hårdt år uden at kunne spille koncerter og uden være på turné. De har ikke kunne bevæge sig, men ville gerne. Nu kan nogle af dem måske være med til at skabe rammen for et fællesskab for ensomme ældre, hjemløse unge eller andre. 

På samme måde håber jeg, at vi får skubbet på, så de spillesteder, museer, teatre, forlystelser og andre kulturinstitutioner, som er mest afhængige af billetindtægter, kan invitere de samme grupper indenfor. Og når først mennesker har mødtes, er det lettere at bygge varige broer, så besøget på spillestedet, museet eller forlystelsesparken ikke bliver en enlig svale, men en hel sommer, hvor ensomme og udsatte kommer igen og igen og får en oplevelser i fællesskab med andre. På den måde kan vi måske skabe lidt mening i de seneste 10 måneders tilsyneladende meningsløshed.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Avatar placeholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *