Stiften 18/12/20

Mandag er mødefri i Folketinget, og det giver mulighed for at komme ud og besøge mennesker og organisationer, ikke mindst i Aarhus-området. Mandag var jeg på besøg hos Kirkens Korshærs varmestue i Nørre Allé, hvor min gamle kollega Niels Bjørnø er leder. Det havde jeg glædet mig til.

Vi lever i et af Verdens rigeste, bedste, mest veluddannede samfund i Verden. I sammenligning med alle perioder i verdenshistorien er vores velstand enorm og mulighederne synes uendelige. Alligevel vokser 40.000 danske børn ifølge OECD op i relativ fattigdom. Alligevel forlader 2 ud af 5 børn folkeskolen uden at have de mest basale livskundskaber. Alligevel er 45.000 unge mellem 15 og 24 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Alligevel vokser stadig flere unge op med følelsen af ikke at slå til og ender med psykiske problemer. Og alligevel er varmestuen hos Kirkens Korshær næsten altid fyldt, i disse Corona-tider dog med begrænset kapacitet. Sammen med andre gode kræfter i Aarhus driver korshæren bl.a. et vinter-herberg, som jeg med stor glæde i denne uge gav socialministeren radikal opbakning til kunne få en ekstra bevilling op til den kolde tid.

For en som mig, der ikke tror på nogen gud, kunne det måske være grænseoverskridende at overlade en del af omsorgen for samfundets svageste til en organisation med kirkeligt udspring. Men sådan har jeg det ikke, og sådan har jeg aldrig haft det. Tro er en privat sag, socialt arbejde er et fælles ansvar, og en lang række organisationer med kirkeligt udspring gør en kolossal indsats på det sociale område. Det ser jeg ved selvsyn i mit arbejde i bestyrelsen for Café parasollen i Viby, der er drevet af KFUM’s Sociale Arbejde og jeg nyder at se, hvordan der med små greb skabes nærvær og glæde i en nogle gange trist hverdag.

Så mandag lagde jeg vejen forbi Nørre Allé, hvor der ligger, hvad der bedst kan beskrives som et lille stykke af himlen på jord. Her er varme på en kold dag, omsorg til den forknytte, et smil og en hjælpende hånd på vej videre. I caféen, varmestuen eller i cykelværkstedet. 

I forrige uge mødtes jeg med andre gode folk, der kæmper for at sikre bedre kår for nogle af vores samfunds mest udsatte. På Halmtorvet midt i København havde en række frivillige organisationer med Mændenes Hjem som arrangør sat hinanden stævne for at slå et slag for de sociale frikort. Jeg tog turen fra Christiansborg til Halmtorvet på cykel – med cykelhjelm, hvilket ikke er standarden i min nye, anden hjemby – og blev mødt af en række mennesker, der har benyttet det sociale frikort.

Frikortet er en mulighed for mennesker på kontanthjælp mv. for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit om året, uden det påvirker de ydelser, man modtager. For mange mennesker er det en ekstra indtægt, men først og fremmest en mulighed for mennesker på kanten af samfundet til at finde en vej tilbage. Til fællesskab, til mennesker der forventer at de møder på arbejde og savner dem, hvis de bliver væk. Det er en trædesten for mennesker, der har mistet fodfæstet. Desværre er ordningen ikke så kendt, som den burde være, så her er en opfordring til alle virksomheder, store som små: 

Hvis du mangler en m/k til løst og fast i din virksomhed, så tænk socialt frikort. Klik ind på Aarhus Kommunes hjemmeside og læs mere – søg på ‘socialt frikort’ og hjælp et andet menneske med at finde en vej til mening og fællesskab.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Avatar placeholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *