Fattigdom stresser og presser mennesker og øger sandsynligheden for at træffe ukloge beslutninger. Det er ikke noget, jeg siger, det er noget, videnskaben siger. 

Faktisk viser en undersøgelse, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, at når vi bekymrer os, forringer det vores intelligens. Og netop pengeproblemer er en af de største kilder til bekymring i menneskers liv.

Derfor var det afgørende for Radikale Venstre i de forhandlinger, der bragte den nuværende regering til magten, at der kom et opgør med fattigdomsydelserne til børnefamilier. Det har sikret, at 27.900 børn, der har en mor eller far på kontanthjælp eller integrationsydelse midlertidigt får et ekstra børnetilskud hver måned. 

Nu venter vi på Ydelseskommissionens anbefalinger til, hvordan vi permanent sikrer, at ingen børn vokser op i fattigdom.

Hvorfor? Fordi fattigdom gør dum. 

Bekymringer fylder vores kapacitet
I undersøgelsen fra Science blev rige og fattige borgere stillet over for de samme simple spørgsmål om, hvordan de ville håndtere en regning fra mekanikeren. 

Alle blev stillet en IQ-test, og resultatet var klart, at fattige som blev stillet over for en stor regning, som de ikke kunne betale, klarede IQ-testen dårligere. På samme måde testede man en gruppe indiske sukkerrørbønder. 

I tiden lige inden høsten er bønderne fattigst, i tiden efter rigest, og testen viste samme billede: Op til høsten klarede bønderne IQ-testen dårligere end umiddelbart efter høsten.

For psykologer er resultatet ikke overraskende. Bekymring optager simpelthen hjernens kapacitet og dermed overskud til at håndtere udfordringer. Oversat betyder det, at mennesker som er havnet i fattigdom alene, fordi de er fattige har vanskeligt ved at hive sig selv ud af fattigdom. Det er en ond, ond cirkel.

Den absolut bedste løsning er helt at undgå fattigdom og sikre, at alle får uddannelse, et job og dermed mulighed for at tage vare på sig selv og sine. Men virkeligheden er, at det for nogle mennesker ender anderledes. 

At man ikke får en uddannelse, mister sit job, ender på kontanthjælp og for nogle tragisk også i misbrug.

Alternative veje til arbejdsmarkedet
Svaret er grundlæggende bedre uddannelse, bedre støtte til at finde og fastholde job, hjælp hvis man mister det og altid en vej ud af misbrug. 

Vejen ud af fattigdom går gennem klasseværelset og ud på et arbejdsmarked, hvor der også er plads til mennesker, som ikke kan arbejde ved fuld styrke. Vi skal styrke muligheden for mikrojobs og alternative veje ind på arbejdsmarkedet. 

Jobcenteret skal være et kraftcenter for jobskabelse, ikke kontrol. Endelig skal vi skaffe bolig først til hjemløse.

Og så er der kontanthjælpsloftet, eller rettere måden det rammer børnefamilier. Meningen med kontanthjælpsloftet sammen med 225-timers-reglen var at få folk i arbejde. Effekten blev, at de fattigste blev fattigere og at meget få kom i arbejde.

Det var de konsekvenser, som det nye flertal, der opstod efter valget i 2019, tog livtag med. 

Sammen indførte vi et midlertidig tilskud til de hårdest ramte børnefamilier, der var blevet ramt af kontanthjælpsloftet. For nyligt forlængede vi den midlertidige ydelse, nu venter vi på Ydelseskommissionen.

Står det til mig og for Radikale Venstre med blik for det, vi ved om, hvad fattigdom gør ved menneskers evne til at tage vare på sig selv og dermed andre, så skal vi ikke bare forlænge forhøjelsen, vi skal gøre den permanent.

Fattigdom hjælper ingen. Fattigdom gør dum.

Kategorier: Debatindlæg

0 Kommentarer

Skriv et svar

Avatar placeholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *