Stiften ug 14 2021

I det ene hjørne af sportshallen, hvor jeg er flittig gæst, hænger et gammelkendt skilt som en rød-hvid sky jaget på flugt af vinterstorme: Jolly Cola. Med buttede, sært barnlige hvide bogstaver på en falmet rød baggrund fortæller skiltet en glemt historie om, at i 1960’erne sagde 6 af 10 danskere Jolly til deres cola. Længe inden Mette F sagde nej til Donald T, stod de danske bryggerier nemlig sammen i kampen mod amerikansk overtagelse, og fra slutningen af 1950’erne og frem til 1980’erne var Jolly konge af cola i køleren i alle cafeteriaerne i sportshallerne i hele landet. 

Jolly var cola og det gamle Danmark, der kæmpede mod resten af Verden. Pølsevognens kradsere mod burgerbarens cheeseburgere. For en tid så det ud til, at Jolly kunne holde invasionen stangen, men fremskridtet indhentede også markedet for læskedrikke. Som det har indhentet den danske medieverden, der i dag er maksimalt presset af Facebook, Google og de andre fra fremskridtets America. Not so jolly. Forandringen betyder, at der ikke længere som en selvfølge er et journalistisk bearbejdet medie i hvert dansk hjem. I stedet er de fleste danskeres nyhedsstrøm styret af netop Facebook med de muligheder og udfordringer det giver. Vi har skiftet Jolly ud med Coca og Pepsi.

Udfordringen er, at når danske medier bruger de sociale medier som kanal, går indtægterne fra annoncer i lommen på netop de sociale medier, ikke de danske medier selv. Og mens debat-spalterne i min barndoms Thisted Dagblad var meningernes faste holdeplads, er det vel ikke en overdrivelse at kalde Facebook for meningernes losseplads og en legeplads for algoritmer uden relation til virkeligheden: Alt er tilladt, alle med en mobiltelefon kan bruge platformen til at udbrede påstande, der kan fare rundt længe uden at møde ét eneste stykke fakta.

Grundlæggende handler det om tillid til informationer, og tilliden til danske medier er heldigvis fortsat høj. Problemet er, at medierne er pressede på ressourcer, fordi Facebook og de andre har taget annoncekronerne. Færre indtægter betyder færre journalister. Færre journalister betyder, at medierne ikke kan dække hverken så bredt eller dybt, som de kunne en gang. Konsekvensen er tab af nuancer og at vigtige debatter bliver skubbet i skyggen af sensationer og skandaler, der skaber klik på fængende overskrifter. Tilsammen rokker det grundlæggende ved forudsætningen for den demokratiske samtale, fordi nuancerne er forudsætningen for den fulde fortælling. Fortællinger forudsætter, at nogen fortæller dem uden bagtanker og at de har et sted at dele dem.

Medierne er tvunget til at bruge Facebook og de andre sociale medier, mens de selv savner kræfter og mens hverdagsfortællinger drukner i sensationer. 

Men ingen tvinger os til at svigte aviserne. Derfor. Hold avis! Hver dag. Uden frie og uafhængige medier, dør demokratiet.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *