Altinget, Social – 19/01/21

Styrket forskning, en garanti for et trygt hjem til det 25. år, økonomisk ligestilling, bedre uddannelse og specialiserede regionale botilbud.

Det er kernen i udspil til en national handlingsplan for bedre anbringelser fra Radikale Venstre, der samtidig ønsker at understrege, at anbragte børn og unge har samme rettigheder, behov og drømme som andre børn og unge. Derfor skal vi som samfund være bedre til at sætte enkle mål for en anbringelse, der samtidig tager udgangspunkt i, at vi har samme forventninger til anbragte børn og unge som til andre børn og unge.

Samtidig afviser Radikale Venstre statsministerens ønske om flere tvangsanbringelser. Det er ikke et mål i sig selv at øge antallet af anbringelser. Det er et mål at lave bedre og rettidige anbringelser. Løsningen ligger ikke i et tal, men i den faglighed, viden og praksis, der er på området.

Som samfund bruger vi store summer på anbringelser, men der er reelt set ingen forskning i, hvad der virker bedst. Det ønsker vi at ændre på gennem målrettet forskning, som kan kommunerne og regionerne kan anvende direkte i arbejdet. Regionerne skal i den forbindelse spille en større rolle, så svære sager og undersøgelsen af det bedste tilbud til det enkelte barn/den enkelte unge, bliver lagt under regionerne.

Udspillet indeholder også en forbedring af det nuværende efterværn, som på mange måder har vist sine begrænsninger. I stedet foreslår Det radikale Venstre en Bolig-hjem-garanti, hvor anbragte unge bliver garanteret et hjem frem til det 25. år.

Desuden er der behov for anbragte unge bliver sidestillede med øvrige unge og får adgang til SU, ligesom den ungeydelse som forældre til andre unge får, bliver samlet op på en særlig ungekonto til brug for etablering, når den unge flytter for sig selv.

Endelig ønsker de radikale at styrke grunduddannelsen af pædagoger og lærere, så det bliver en del af uddannelsen at arbejde med udsatte og anbragte børn og unge.

Udspillet understreger også de biologiske forældres rolle, at barnet/den unges stemme skal inddrages og forslag om forbedringer af en række eksisterende tiltag og indsatser.

Den nationale handlingsplans fire hovedforslag – og den nye tilgang til anbringelser (se hele planen her https://henrikvinther.dk/r-national-handlingsplan-for-bedre-anbringelser/)

  • Ny tilgang til anbringelser; udgangspunktet er, at anbragte børn og unge
    • er almindelige børn og unge med brug for særlig hjælp
    • har ret til et helt liv med samme drømme, muligheder og rettigheder som andre
    • har ret til ro og kontinuitet med en god overgang til voksenlivet
  • Styrket forskning- og vidensmæssig indsigt: Der afsætte 35 mio. kr. årligt til styrket forskningsmæssig indsigt i metoder og resultater på området med henblik på at udvikle effektfulde og holdbare anbringelser. Universiteterne og professionshøjskolerne kommer med et fælles udspil til ”et center uden mure”, der skal tilvejebringe relevante og aktuel viden om den gode anbringelse og løbende med sin forskning rådgive det politiske niveau om den gode anbringelse
  • Bolig-’hjem’-garanti til det 25. år; en anbragt ung skal have mulighed for fortsat at bo i plejefamilie/anden boform op til det 25. år; anbragte unge bliver ikke voksne natten før de fylder 18. Samtidig udvikles nye blandede boformer, hvor anbragte og ikke-anbragte unge kan bo sammen, ligesom der udvikles nye anbringelsesformer, hvor man kan bo hjemme nogle dage og på institution/hos plejefamilie andre dage. Bolig-hjem-garantien udvider dermed efterværnstanken
  • Økonomisk ligestilling; Ungekonto og SU: Ungeydelsen skal udbetales til den unge på en særlig Ungekonto til uddannelse, indskud til en bolig mv. som startskud til et godt ungeliv enten på eget værelse med støtte, hos en plejefamilie eller i unge-bofællesskaber. Anbragte unge skal desuden have ret til SU. Samtidig betaler forældre til anbragte børn og unge i dag for en del af anbringelsen. Økonomien skal derfor undersøges med henblik på at sikre anbringelser med maksimal opbakning fra de biologiske forældre
  • Styrket uddannelse og specialisering: pædagoger, lærere og socialrådgivere skal have kompetencer til at kunne identificere børn i mistrivsel. Derfor bør viden om udsatte børn være fast del af uddannelserne. Samtidig skal alle skoler have AKT-medarbejdere, som kan hente rådgivning hos en regional, specialiseret enhed. Regionerne skal have ansvaret for rådgivning af plejeforældre og for driften af højt specialiserede institutioner. Denne del har sammenhæng til den aktuelle analyse af og justering af det specialiserede socialområde.
Kategorier: Politik

0 Kommentarer

Skriv et svar

Avatar placeholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *